Luftfartskonference onsdag den 6. november på Christiansborg

16. november 2019

ES afholdt sammen med Hans Christian Schmidt, MF igen i år en luftfartskonference på Christiansborg.

Transportminister Benny Engelbrecht åbnede konferencen og kunne annoncere oprettelsen af Luftfartens Klimapartnerskab. Til at lede dette arbejde er nyansatte chef for SAS Danmark Simon Pauck Hansen udpeget.

Hovedkonklusionerne på konferencen blev:

• GPS – Relevante lufthavne kan søge foretræde i Transportudvalget og tale deres sag. Det noteres med tilfredshed, at TBST nu fraviger kravet om bemandet tårn. Vi må dog være sikre på, at ”Herning modellen” kan bruges generelt. Vi venter at se det endelige resultat fra Herning.
• Pilotelevfinansiering – Politisk støtte til en løsning. Væsentlige argumenter er mangel på egnede piloter og elevernes økonomi versus flyvesikkerhed. Alle problemer skal defineres igen. Bør forelægges Transportudvalget – hvad er problemet og hvilke mulige løsninger ser vi.
• Flyvelederuddannelsen – Naviair bruger egen skole i Sverige (ejer 30 % af skolen). Der er en dansk skole, som Naviair tilsyneladende ikke kendte til. Det er et politisk ønske, at undervisning foregår i Danmark, når det er muligt.
• Statsstøtte til indenrigsflyvning – samfundsbetinget støtte er tilladt i EU. Indenrigsluftfart er kollektiv transport, men Folketinget skal acceptere dette. En finansieringsmodel må ikke favorisere et selskab frem for et andet.